Holm & Bertram
Konsulenter i
tele og data
tlf: +45 7013 1010

Kursus Standby Klub

Hvad er Kursus Standby Klubben

Mange flyselskaber sælger de sidste ledige pladser i flyet til en lavere pris.
Dette princip er nu også muligt for kurser hos Holm & Bertram.
Der er således ikke tale om gratis kurser, men hvis du er interesseret i at blive tilbudt kursuspladser med en god rabat, registrerer du dig blot som medlem i vores Kursus Standby Klub. Vi vil så i det omfang vi har ledige pladser udbyde dem, med en god rabat til medlemmerne af klubben.
Det eneste du behøver at foretage dig er, at foretage en tilmelding til klubben.
Tilbud om kursusdeltagelse fremsendes kun som e-mail og altid kort tid før kursets afholdelse.

Hvordan bliver jeg tilmeldt

På vores hjemmeside www.holm-bertram.dk vælges "Bruger login".
Du registrerer dig med de nødvendige oplysninger og vælger herefter "Services".
Du vælger "Kursus Standby Klub" og tilmelder dig kun netop de kurser du har interesse for. Registreringen er gyldig i 6 måneder og vil herefter automatisk blive slettet, men du kan gå ind og forny registreringen, når den er ved at udløbe.
Husk ligeledes at afmelde dig når nogle tilmeldte kursustyper ikke mere har interesse, så slipper du for at modtage tilbud, som ikke er relevante.

Personligt medlemskab

Medlemskabet af Kursus Standby Klubben er personlig. Kun de medlemmer som modtager tilbud, om kursusdeltagelse med rabat, kan benytte disse. Tilbudet kan ikke videregives til en anden person, heller ikke inden for samme virksomhed.

Vilkår

Medlemskab af Kursus Standby Klubben er gratis og du skal selv sørge for, at dine tilmeldinger er korrekte og relevante.
Kursusindhold og afholdelse er som ved standardtilmelding.
Der tilbydes ikke erstatningsplads ved udeblivelse eller sygdom for kurser købt via Kursus Standby Klubben.
Holm & Bertram er ikke forpligtet til at afgive tilbud på kursuspladser.
Tilbudte kurser med rabat kan ikke kombineres med andre ordninger med prisreduktion.

 

42/2015